Odense skal være en by med ansvarlighed, fællesskab og frihed. Som konservativ borgmesterkandidat kæmper jeg for en by, hvor ordentlighed er fundamentet, og hvor stærke lokale fællesskaber skaber tryghed og trivsel. Frihed og ansvar går hånd i hånd. Uanset om du bor i centrum eller i forstæderne, og om du kører bil, cykler eller tager letbanen, skal Odense være for alle. Jeg bygger på byens værdier og investerer i fremtiden. Udvikling kræver både respekt for det, der virker, og mod til at tænke nyt. Mit mål er en by med levende lokalsamfund, stærkt erhvervsliv og velfærd for alle generationer. Økonomisk ansvarlighed er afgørende. Kun med en sund økonomi kan vi sikre gode daginstitutioner, trygge ældretilbud og et aktivt fritidsliv. Jeg prioriterer kernevelfærd og mindre bureaukrati, så ressourcerne bruges bedst. Odense skal hænge sammen – med plads til forskellighed og ansvar for fællesskabet. Det er konservativ politik med blik for både nutid og fremtid.