Der bor kun 24.000 indbyggere i Kerteminde. Det behøves der ikke 25 byrådsmedlemmer til at "regere".

På en meget længere bane fx 10-12 år kan det da godt være, der skal nedlægges en skole. Men når folk har bosat sig i et område i den tro, deres børn skal kunne gå på en skole i nærheden, så skal skolen blive. En eventuel nedlæggelse skal meldes ud mange år før, så man kan handle derefter.

Det er så vigtigt for butikkerne i Langegade, byens indbyggere kan komme nemt til dem hele året rundt. Langegade kan lukkes et par gange om sommeren i forbindelse med events som fx Kirsebærfestivallen.

Jeg har ikke sat mig nok ind i dette til at mene noget.

Solcelleanlæg er giftige og ødelægger både natur og grundvand. Vindmøller støjforurener og er så bekostelige at fremstille, de nærmest aldrig bliver grønne. Jeg siger ja tak til at lade Fynsværket gå i gang med atomkraft i stedet.

Odense Kommunes ageren i denne sag er dybt bekymrende. Jeg var meget imod denne udvidelse i forvejen, og nu er jeg i den grad negativt stemt efter afsløringerne, som er kommet frem i går (udfyldt d. 17/10)

Der behøver ikke bygges et parkeringshus, man kan bare rive rådhuset ned og flytte administrationen til enten Munkebo eller Langeskov

Samme kommentar som under spørgsmålet om et eventuelt parkeringshus, der hvor Kerteminde Rådhus ligger i dag.

Kommunen bør i højere grad benytte sig af private tilbud, så der skabes konkurrence på området og mulighed for, dygtige folk kan speicalisere sig inden for særlige områder - til gavn for brugerne og for kommunens økonomi.

Det lyder kynisk, fordi spørgsmålet er udformet som om, man vil lave nogen børn nærmest sejle deres egen sø. Når jeg svarer helt uenig er det fordi, vi skal huske på, det er de velfungerende elever, som på den lange bane skal køre samfundet videre, så vi har ressourcer til at hjælpe dem, som skulle have behov. Hvis vi bliver ved at skære på niveauet i normalgruppen, så har vi til sidst kun svage elever tilbage og det kan ingen være tjent med! Derudover ved jeg fra min tidligere karriere som skoleleder at mange børn, som kaldes "særligt udfordrede" blive fastholdt som svage, fordi kun tilbydes den hjælp, kommunen bestemmer - og ikke det de har behov for. Det er eksempelvis de særligt højt begavede.

Små klasser er ikke et mål i sig selv - særligt er de ældre elever ofte glade for at være en del af en lidt større gruppe. Men det kan være en metode, som kan komme i brug, hvis skolelederen på en skolen kan se nødvendigheden heraf.

I princippet er jeg meget enig ift. de varme hænder. Men træls spørgsmålet er stillet som om, man enten er for eller imod. Selvfølgelig skal man bruge teknologi, hvor det giver mening, men altså ikke på bekostning af menneskelig kontakt.

Se svar ovenfor.

Hvis folk gerne vil have byfortætning og store områder udlagt til erhverv, så er jeg sikker på, de er velkomne i Odense. Kerteminde kommune er kendt for små bymiljøer og dejlig natur. Sådan ser jeg gerne, det fortsætter.

Se min svar andetsteds. Solceller hører til på hustage eller som overdækning på parkeringspladser. IKKE på landbrugsjord og som skæmmende i naturen.

Det her CO2 er rent virtue-signalling i en lille kommune som Kerteminde. Bæredygtige materialer, sundt indeklima og æstetik siger jeg ja tak til. Også til materialer, som ikke forurener.

Underligt spørgsmål. Der er mange måder at vækste på. Hvis indbyggerantallet i kommunen stiger, skal skole- og dagtilbud selvfølgelig følge med, så der tilbydes en ordentlig kvalitet.

Det er ikke min oplevelse, der lyttes til borgerne i sagen om Munkebo og Odense Havn og heller ikke vedr. Fremtidens Skole. Så ja, jeg er sikker på, nogen politikere er gode, men overordnet set er der noget, som ikke ser ud til at følge stemningen hos borgerne. Det vil jeg gerne være med til at forandre.

Tåbeligt spørgsmål. Selvfølgelig skal vi ikke det.

Jeg ville ønske, det var sådan, men vi hører alt for ofte, at det er det ikke. Det kunne være godt at få tal på, hvor stor "problemgruppen" egentlig er ift. den gruppe som tilfører ressourcer. Måske ser virkeligheden anderledes ud end man oplever fra medierne.