Det vigtigste er at så mange som muligt kommer afsted ned i stemmeboksen og får taget stilling. Personligt ønsker jeg at der sættes handling bag alle de planer der er i kommunen, fremfor at der kommer nye strategier og lignende. Kommunalbestyrelsen er sat i verden for at formidle kommunens arealer og økonomi bedste muligt, det mener jeg selv at jeg har en vis indsigt i, og håber derfor også på genvalg. Jeg ønsker et bredt samarbejdende byråd, med Jakob Ville som borgmester, for det er bedst for Kolding kommune, og det fortjener Kolding kommune. Så man skal stemme på mig hvis det er værdier man kan se sig selv i, ellers skal man stemme på en anden, generelt har jeg kæmpe respekt for alle der stiller sig til rådighed, og målet er som regel det samme for os alle; Vi ønsker det bedste for hele Kolding kommune. Så fat valgkortet og stem.