Gå til indhold
Del kandidaten
Trine Schaltz
Pensioneret sygeplejerske
Socialistisk Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg stiller op, fordi vi har brug for et stærkere sundhedsvæsen tæt på borgerne. Som tidligere sygeplejerske og med mange års politisk erfaring ved jeg, hvordan det ser ud både på gulvet og i beslutningslokalerne. Jeg vil arbejde for, at ældre får den pleje og omsorg, de fortjener, og at psykiatrien bliver styrket, så mennesker med psykiske lidelser får rettidig hjælp og behandling. Samtidig skal vi sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejderne i sundhedsvæsenet – for uden trygge og engagerede ansatte kan vi ikke give den behandling og omsorg, borgerne har brug for. For mig hænger sundhed også tæt sammen med miljøet omkring os. Rent drikkevand, ren luft og adgang til grøn natur er grundlæggende for folkesundheden, og derfor vil jeg være en stemme for miljø og klima i regionsrådet. Jeg tror på et sundhedsvæsen med mennesket i centrum, hvor vi både tænker behandling, forebyggelse og de rammer, vi lever i.

Politisk karriere
2002-2013 · Medlem af Borgerepræsentationen i København
Tillidsposter
2010-nu · Bestyrelsesformand · FAKTI - Forening for flygtninge- og indvandrerkvinder
2020-nu · Medlem af bestyrelsen i SF Region Hovedstaden
2023-nu · Bestyrelsesformand · AFUKs Daghøjskole
2003-nu · Medlem af bestyrelse · AFUKs Daghøjskole
2021-nu · Bestyrelsesformand · Daginstitutionen Kometen - Bispebjerg
1
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Trine Schaltz uddyber:
Der skal i RegionØ sættes et mål for, hvor hurtigt en ambulance skal være fremme, når det er en livstruende udrykning og når det er en mindre hastende. De mål skal opfyldes i hele regionen.
2
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Trine Schaltz uddyber:
Jeg mener at vores sundhedssystem skal være gratis og lige for alle.
3
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Trine Schaltz uddyber:
Ja, der hvor det giver mening og er trygt for patienten. Hvis det er det, vil det i mange situationer være en fordel for patienten. Hvis patienten har svært ved at håndtere det tekniske, skal hjemmeplejen hjælpe og støtte patienten.
4
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Trine Schaltz uddyber:
Der skal være dækning med sygehuse og akutafdelinger i hele regionen. Hvis her vurderes det, om patienten har brug for mere specialiseret behandling. Nogle sygehuse kan tage sig af de fleste situationer, men kan overføre til højt specialiserede afdelinger i regionen, når det er nødvendigt.
5
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Trine Schaltz uddyber:
På bekostning er et stærkt ord. Vi skal sikre tilstrækkelig akutberedskab i hele regionen.
6
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Trine Schaltz uddyber:
Vi skal sikre at yderområderne har en god dækning af offentlig transport også selvom der er få passagerer.
7
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Trine Schaltz uddyber:
Psykiatrien har været være underprioriteret i mange år. Nu er der afsat 4,6 millioner til psykiatrien og forbedringerne skal implementeres. Hvis det viser sig ikke at være nok, skal der bevilliges flere penge.
8
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Trine Schaltz uddyber:
Jeg mener at kommunerne er for små til opgaven og staten for stor. Men staten skal sikre tilstrækkelig finansiering.
9
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Trine Schaltz uddyber:
Vi skal styrke det offentlige sundhedsvæsen så der er lige adgang til god og sikker behandling og pleje for alle.
10
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Trine Schaltz uddyber:
Der skal være kapacitet til de mest udbredte sygdomme men selvfølgelig også til mere sjældne og dyre, men vi må acceptere og være realistiske i forhold til, at det kan være nødvendigt at prioritere.
11
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Trine Schaltz uddyber:
Der er alt for lang ventetid på udredning og behandling af børn og unge. vi skal desuden sikre tæt samarbejde mellem region og kommune i de nye sundhedsråd, så børn, unge og deres familier får et sammenhængende forløb og så de støttes i ventetiden.
12
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Trine Schaltz uddyber:
Det er absolut en løsningsmulighed. Men det kan også være man skal se på arbejdsmiljøet og forbedre det og i det hele taget se på årsagen til presset.
13
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Trine Schaltz uddyber:
Der skal være den nødvendige dokumentation og den skal være enkel.
14
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Trine Schaltz uddyber:
Hvis der mangler praktiserende læger og det ikke er muligt at rekruttere praktiserende læger, er regionsklinikker en mulighed. Men først skal vi arbejde med, at gøre det attraktivt, at være praktiserende læge også i yderområderne.
15
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Trine Schaltz uddyber:
Vi har løftet kræftbehandlingen betydeligt og det var helt nødvendigt, for vi var bagud i forhold til de lande vi normalt sammenligner os med.
16
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Trine Schaltz uddyber:
Vi skal sikre god lægedækning i hele regionen og det har vi råd til. Jeg tænker ikke, at det er prisen, der er problemet, men at finde de rigtige løsninger. Det skal gøres i samarbejde med lægerne.
17
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Trine Schaltz uddyber:
Vi har et kæmpe ansvar for at løse vores del af opgaven med at blive klimaneutral og det skal hele tiden indtænkes i vores beslutninger.
18
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Trine Schaltz uddyber:
Der kan være mange årsager til udeblivelse og jeg tror et sådant gebyr vil ramme skævt.