Jeg synes alle de store problemer vi kikker ind i har en karakter vi kun kan løse i fællesskab. Det gælder klima, miljø og naturkrisen. Den kan vi kun løse i fællesskab endda et fællesskab der er større end EU. Det skal dog ikke bruges som undskyldning for ikke at gå foran og udvikle de nye teknologier og svar. Det gælder krigene rundt omkring os i Ukraine, hvor det er helt nødvendigt at stå sammen mod Ruslands aggression . Det gælder tragedien i Gaza, hvor vi skal være med til at levere det pres, der sikrer palæstinenserne en selvstændig levedygtig stat. Det gælder kampen for et socialt Europa, så vi undgår de kæmpe sociale problemer vi ser i en række europæiske byer og som giver grobund for det ekstreme højres fremgang i en række europæiske lande. Jeg vil gerne bruge min erfaring, mit netværk og min viden til at være med til at påvirke og forme det Europa, jeg holder så meget af