Jeg vil arbejde for at der bliver et godt samarbejde mellem partierne i Byrådet, til gavn for alle borgere i RKSK. Jeg har erhvervserfaring fra både privat og offentlig sektor, og så har jeg en diplomuddannelse i Offentlig Forvaltning og Administration. Jeg er glad for at læse lovstof, og få paragrafferne til at blive til forståelige sætninger. Mine vigtigste mærkesager er: - Alle med en arbejdsevne skal have mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet. - Stop nedprioriteringen af den offentlige transport. Det skal være lettere at komme rundt i vores geografisk store kommune. - Vi skal blive bedre til at støtte og tage hensyn til pårørende til syge, og passe på søskende til børn med særlige behov. - Gratis prøvetid til fritidsaktiviteter for børnefamilier. Jeg glæder mig til at blive en del af et Byråd på 29 forskellige personer, som alle vil kæmpe for, at det skal være godt at bo og arbejde i Ringkøbing-Skjern Kommune.