Gå til indhold
Annonce
Sport

(ingen overskrift)

NEDTUR - Liverpool fortsatte onsdag med at sætte vigtige point over styr i jagten på det engelske mesterskab. Wigan fik således 1-1, da manager Rafael Benitez' stjernebesatte mandskab var på besøg på JJB Stadium. Med pointtabet faldt Liverpool ned på tredjepladsen i Premier League.Israelske Yosef Benayoun (billedet) gav ellers Liverpool forhåbning om en sejr, da han fra en spids vinkel overlistede Wigans keeper Mike Pollitt i slutningen af første halvleg. Men Wigan, der har vundet de seneste fem hjemmekampe, fik ti minutter før slutfløjt tildelt et straffespark, som holdets nye angriber Mido sikkert udnyttede til 1-1.Liverpool, der havde Daniel Agger på bænken i samtlige 90 minutter, har nu spillet uafgjort i de seneste tre kampe, og efter at Manchester United tidligere i januar overtog førstepladsen i Premier League, så blev Benitez og kompagni også overhalet af Chelsea efter onsdagens kampe.Chelsea vandt med 2-0 på Stamford Bridge over Middlesbrough og har nu en bedre målscore end Liverpool. Begge mandskaber er to point efter Manchester United, der også har spillet end kamp færre end konkurrenterne.Nicklas Bendtner fik de sidste 20 minutter på banen, da Arsenal fik reddet et 1-1-resultat med hjem fra Everton. Robin van Persie bankede udligningen i nettet i overtiden og reddede dermed lidt af æren for Arsenal, der ligger på en skuffende femteplads i Premier League - 12 point efter topholdet Manchester United. - Polfoto: Scott Heppell
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce