Gå til indhold
Annonce
Sport

Chelsea forfremmer Frank Arnesen

Det har ikke skortet på spekulationer om, hvorvidt Frank Arnesen skulle være på vej til at blive skubbet ud i kulden i den engelske storklub Chelsea. Men det modsatte viser sig nu at være tilfældet. Den engelske avis The Times skriver, at den danske talentchef havde en kontrakt, der udløb til sommer, men han bliver nu forlænget på en funktionærlignende kontrakt, og han får en fast plads i klubbens magtfulde fodboldbestyrelse, der består af seks mand. Det er i fodboldbestyrelsen, at arbejdet med at implementere klubbens fodboldfilosofi finder sted. Arnesen har i fire år haft ansvar for Chelseas fodboldakademi, hvorfra det var et mål, at han skulle producere mindst én førsteholdsspiller per sæson, men det er faktisk ikke lykkedes. The Times hævder imidlertid, at den stenrige klubejer Roman Abramovich sætter så stor pris på Arnesens rådgivning omkring spillerindkøb, at han altså nu får en rolle i klubben, der bringer ham tættere på arbejdet med førsteholdet.). /ritzau/ (Lars Poulsen/POLFOTO/Arkiv)
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce