Over 800 til fællessang: "Man bliver simpelthen glad i låget"
Der var propfyldt på bibliotekets torv, da DR inviterede til fællessang lørdag. Over 800 var mødt op for at synge med på de skønne sange fra højskolesangbogen. Ved klaveret i midten er det Mathias Hammer, som er i færd med at introducere næste sang. Foto: Morten Pape
Danmarks Radios livesending fra Kolding Bibliotek var i den grad et trækplaster for mennesker med glæde for sang i almindelighed og højskolesangbogens sange i særdeleshed. Over 800 var mødt op kort efter, at dørene åbnede klokken 10.