Vejlenser begik to grove voldtægter: Nu er han dømt

En 20-årig vejlenser skal syv år i fængsel for to voldtægter, som han begik med 12 dages mellemrum i sommeren 2018. Arkivfoto: Ludvig Dittmann

Vejlenser begik to grove voldtægter: Nu er han dømt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Retten i Kolding afgjorde fredag middag, at en 20-årige vejlenser skal straffes med syv års fængsel for to voldtægter begået i juli 2018.

Kolding/Vejle: Den voldtægt, som fandt sted i Staldgaardsgade 39A 19. juli 2018, var så grov, at senioranklager Iben Degnbol mente, at dette forhold alene burde give omkring seks års fængsel.

Men den 20-årige Suheeb Abdikhalaq Hassan Abdi, som fredag blev dømt for voldtægten, blev også dømt for at have voldtaget en 52-årige kvinde 12 dage forud for voldtægten i Vejle. Denne voldtægt fandt sted i en baggård i Aarhus 7. juli 2018.

Vejlenseren endte med at blive idømt syv års fængsel og ført direkte tilbage til arresten, efter at dommen var faldet i retten klokken 13.20.

Han har hele vejen igennem nægtet begge voldtægter.

I første omgang nægtede han i at have været i Staldgaardsgade i det hele taget den nat i juli, men overvågningsbilleder fra området afslørede noget andet, og i sidste ende erkendte han, at han havde opsøgt den 43-årige prostituerede.

Hans forklaring lød dog på, at de havde samleje efter aftale, men at der efterfølgende opstod uenighed om, hvor mange penge han skulle betale, hvilket endte med, at hun bed ham i fingeren, hvorefter han maste hendes ansigt ned i gulvet for at få sine tusinde kroner tilbage.

De voldsomme skader - primært i ansigtet, men også flere steder på kroppen af den 43-årige kvinde - kombineret med hendes forklaring i retten fik dog dommerne til at tro mere på hendes version af historien.

Vi har kendt dig skyldig i alle fire forhold i overensstemmelse med tiltalen. Der er lagt vægt på de forurettedes og vidnernes forklaringer, som blandt andet støttes af de tekniske beviser.Helle Krogager Rasmussen, retsformand

Troværdige forklaringer

Om voldtægten i Aarhus har vejlenseren forklaret, at han bare fik et blowjob af kvinden, hvorefter han stak af fra stedet for at nå et tog til Vejle og slippe for at give hende den drink, som han havde lovet hende til gengæld.

Men hans DNA blev fundet i både kvindens skede og endetarm, og hun havde skader i baghovedet efter at være blevet væltet om på jorden.

- Vi har kendt dig skyldig i alle fire forhold i overensstemmelse med tiltalen. Der er lagt vægt på de forurettedes og vidnernes forklaringer, som blandt andet støttes af de tekniske beviser. Dermed anser vi det for bevist, at du har begået voldtægterne og truet, lød det fra retsformand Helle Krogager Rasmussen, da dommen på de syv års fængsel var faldet.

Forsvarer Niels Rex havde lagt op til en dom på fem eller højst seks års fængsel, hvis hans klient blev kendt skyldig, mens anklageren gik efter otte år.

- Men jeg er godt tilfreds, sagde senioranklager Iben Degnbol efterfølgende.

- Der skal gives en form for rabat, fordi der er flere forhold, og samtidig så er praksis ikke så klar, når der er tale om voldtægt under særligt skærpende omstændigheder. Så dommerne har nok takseret den del lidt lavere, end jeg lagde op til.

Ikke tidligere straffet

Den 20-årige vejlenser udbad sig betænkningstid i forhold til, om han ønskede at modtage eller at anke dommen til landsretten.

Da han blev anholdt, boede han hjemme hos sin mor i Vejle og gik på handelsskolen.

Han er ikke tidligere straffet, og en mentalundersøgelse har konstateret, at der ikke er noget påfaldende ved hans personlighed, men at han er helt normalt fungerende.

Vejlenser begik to grove voldtægter: Nu er han dømt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce