Gå til indhold
Annonce
Vejle

Aktivister stopper igen skovarbejdere

Fredag var der demonstration imod opførelsen af kæmpevindmøller i Østerild Klitplantage i Thy. Mandag morgen lykkedes det nok en gang en gruppe aktivister at blokere for, at Naturstyrelsen kan komme i gang med at fælde træer i Østerild Klitplantage. Rydningen af træer skal give plads til et nationalt testcenter for vindmøller på op til 250 meters højde. En flok på omkring 30 aktivister havde sat sig ved den indhegning, hvor skovningsmaskinerne er parkeret, og blokerede for adgang, oplyser Naturstyrelsen. Det er anden gang, aktivisterne har held til at forhindre, at arbejdet går i gang. Lørdag morgen stoppede godt 40 personer skovarbejderne, som ville rydde plads til møllecentret.Ritzau. (Cathrine Ertmann/POLFOTO/Arkiv)
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce