Gå til indhold
Annonce
Vejle

Dømt Ljungman går til landsretten

Stein Baggers forretningspartner Mikael Ljungman er torsdag blevet kendt skyldig i anklagerne om bedrageri. Han idømmes seks års fængsel. Mikael Ljungman ankede på stedet dommen på seks års fængsel til Østre Landsret. Samtidig blev han varetægtsfængslet i fire uger. Dommer Karen Hald vurderede, at der var fare for, at han ville stikke af, hvis han blev løsladt. Mikael Ljungman var dybt rystet over, at han er blevet idømt seks års fængsel for sin medvirken i Stein Baggers leasingkarrusel. Mikael Ljungman var inden dommen i godt humør. Hans kone var mødt frem i retten, og inden dommer blev afsagt gav hun sin mands hånd et lille klem. Ljungman tog plads i vidneskranken og var parat, da dommeren kom ind flankeret af sine to domsmænd. - Tiltalte Per Mikael Ljungman idømmes seks års fængsel, lød det fra dommer Karen Hald. Al blodet forsvandt fra Ljungmans ansigt - men han formåede dog at vende sig om og smile beroligende til sin kone, der sad skråt bag ham. Her kommenterer anklager Per Justesen dommen. (Thomas Lekfeldt/POLFOTO)
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce