Gå til indhold
Annonce
Vejle

Effekt af sænket lavalder: 103 bøder udstedt

103 bøder. Det er i al væsentlighed resultatet af sidste års meget omtalte sænkning af den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år, viser en ny opgørelse fra Justitsministeriets Forskningsenhed. Opgørelsen viser, at de 14-årige især er dømt for rapserier i forretninger. 70 af de i alt 122 domme, som landets 14-årige tilsammen modtog i 2010, er for butikstyveri. Ti er dømt for hærværk, 11 for at komme op at slås, men ikke en eneste er dømt for grov vold eller det, der er endnu værre. Opgørelsens forholdsvis beskedne antal lovbrud overrasker ikke formanden for Det Kriminalpræventive Råd, juraprofessor Eva Smith: - Det kunne man sige sig selv. Det er stadig småkriminalitet, det de 14-årige laver, og det optager politiressourcer til kriminalitet, der er meget lidt alvorlig, påpeger hun./Ritzau/(Rumle Skafte/POLFOTO/arkiv)
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce