Gå til indhold
Annonce
Vejle

Færre knæ og skuldre skal under kniven

Færre danskere med dårligt knæ eller skulder skal fremover under kniven for at blive behandlet. Danske Regioner og regeringen har netop lavet en aftale om nye retningslinjer, der i praksis betyder, at flere af de mange syge danskere i stedet for operation skal behandles med blandt andet genoptræning og fysioterapi. - Det er ikke altid, at en operation er det bedste svar. Måske får man et bedre eller lige så godt resultat ved at vente og eventuelt genoptræne i stedet, siger Ulla Astman (S) formand for regionernes sundhedsudvalg. Hun erkender samtidig, at det formentlig vil være billigere for regionerne at sende danskere til genoptræning frem for på operationsbordet. - Der kan selvfølgelig være penge at spare, og det ser vi også på, men det primære er et spørgsmål om kvalitet, så vi sikrer, at patienterne får det rette tilbud, siger Ulla Astman. Ritzau. (Finn Frandsen/POLFOTO/Arkiv)
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce