Karl havde været mere eller mindre døv nogen tid, da han endelig besluttede sig for at gå til lægen, som straks sørgede for, at han fik det bedste høreapparat, der kunne opdrives. Det var lille, det var effektivt, og hans tjavsede hår skjulte helt, at han gik med det. Efter nogen tid kom han igen op til lægen, som spurgte til hans velbefindende.