Gå til indhold
Annonce
Vejle

Misratas børn hjælper libyske oprørere

Oprørssoldater i Misrata. 15-årige Nasser kniber øjnene sammen, mens han bøjer sig koncentreret over en metaldims, som han har fjernet fra en stor pistol. Han børster enhver lille sprække med en tandbørste, indtil den er så slidt, at børsterne stritter i alle retninger. Sådan tilbringer han sin tid seks dage om ugen, 10 timer om dagen i den åbne gård, der udgør et af byens improviserede våbenværksteder. Nasser har i mere end 100 dage lidt under den skræmmende lyd af raketter, der regner ned fra himlen, og kampvogne, der skyder sig vej gennem byen. I Libyens tredjestørste by overskygges hverdagen nemlig stadig af voldsomme og blodige kampe mellem de libyske oprørere og Gaddafis regeringsstyrker, der kæmper for at slå det folkelige oprør i byen ned. - Det er virkelig skræmmende, siger Nasser til den amerikanske tv-station CNN. - Folk har virkelig lidt, især i krigens første dage. Vi manglede alt og havde ingenting, forklarer den 15-årige dreng. Skolerne i Misrata er lukket på fjerde måned, og kampene udkæmpes nu på tre fronter uden for byen. For børnene er der ikke meget at lave. Men Nasser har sammen med et par andre drenge fundet noget at tage sig til, og han er bestemt ikke enig med dem, der siger, at børn ikke bør arbejde med våben.Ritzau. (AP /Rodrigo Abd/POLFOTO/Arkiv)
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce