Gå til indhold
Annonce
Vejle

Regioner uden stridsøkse før økonomikamp

De voksende krav til sundhedsvæsnet sætter sammen med stadigt flere dyre behandlingsmetoder sundhedsvæsnet under voldsomt pres. Det siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), i sin tale til regionernes generalforsamling i Herning. Regionernes hovedopgave med at sikre danskerne sundhed i verdensklasse kræver hårdt arbejde for at udvikle og tilpasse sundhedsvæsnet. Men det kræver også, at regering, Folketing og regionsrådene trækker på samme hammel, slår Bent Hansen fast. Han fremhæver den nye sygehusplan, som regionerne har kæmpet med de seneste år, som et "fantastisk flot stykke politisk arbejde". - De nye sygehuse er nødvendige for det offentlige sygehusvæsens fremtid og overlevelse og vil give et stort løft. Sammen med investeringer i apparatur og it vil det give bedre muligheder for kvalitet i diagnostik, behandling og pleje og samtidig gøre det muligt at hæve produktiviteten, siger Bent Hansen./Ritzau/Mick Anderson/POLFOTO/arkiv) (Mick Anderson/POLFOTO)
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce