Gå til indhold
Annonce
Vejle

Sjældent næsehorn tæt på udryddelse

Skudt og uden det karakteristiske horn i panden. Sådan endte det sidste javanæsehorn i Vietnam sine dage. Den sjældne art er nu fuldstændig udryddet i det asiatiske land, hvor den levede i den beskyttede Cat Tien Nationalpark i det sydlige Vietnam. - Udryddelsen af Javanæsehornet i Vietnam er en forfærdelig tragedie. Desværre står den som et symbol på hele den krise, kloden står overfor, hvor truede arter udryddes af os mennesker, siger Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden. I 2010 fandt miljøorganisationen ud af, at der kun var et eneste javanæsehorn tilbage i nationalparken i Vietnam. Det skete ved flere undersøgelser af den næsehornsafføring, de kunne finde i området, der alt sammen kom fra et og samme dyr. Og at det nu også er fundet dræbt er meget trist, mener WWF./Ritzau/(Achmad Ibrahim/AP/POLFOTO/arkiv)
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce