Gå til indhold
Annonce
Vejle

Stor, større, stør

En bornholmsk fritidsfisker måtte spørge sig for hos Fiskeridirektoratet i Rønne, hvad det var for en fisk, han havde fanget - så sjælden var den. For det var en stør, der ellers betragtes som helt uddød i Østersøen. - Jeg har i mine 32 år i fiskerikontrollen aldrig set sådan en før, siger fiskerikontrollør Benny Pedersen fra Rønne-afdelingen. Støren vejede nøjagtigt 4440 gram og målte 101 cm. Støren er en af de mest truede fisk i Europa og beskyttet af en række konventioner om truede dyrearter. I Sortehavet og Det Kaspiske Havn har den i mange år været rovfisket på grund af sine rogn, den dyrbare kaviar. Den bornholmske fisker Svend Hansen fra Hasle fangede fisken tirsdag. I april fik en svensk torskefisker også en stør i nettet. Den vejede halvt så meget og målte kun 78 centimeter./ritzau/(RB/POLFOTO)
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce