Gå til indhold
Annonce
Vejle

To danskere blandt verdens vigtigste

Klimaminister Connie Hedegaard (K) og brandekspert Martin Lindstrøm er begge at finde på den prestigefyldte liste over klodens mest indflydelsesrige personer, som det amerikanske tidsskrift Time Magazine offentliggører i dag, erfarer Berlingske Tidende. Connie Hedegaard, som her ses med en dansker, som har været på listen tidligere, Bjørn Lomborg, vælges som en af de vigtigste tænkere i diskussionen om global opvarmning. Hedegaard indsats vækker genlyd i USA, hvor hun ofte deltager i konferencer og rundbordssamtaler med de vigtigste amerikanske klimadebattører og politikere som Thomas Friedman, John Kerry, Arnold Schwarzenegger og Todd Stern. Martin Lindstrøm, som allerede hørte til i den internationale elite som varemærkeguru, steg endnu højere op med den internationale bestseller "Buyology", som udkom sidste år. /ritzau/(Tariq Mikkel Khan/POLFOTO/arkiv)
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce